LOW-TILL

Hvad er Low-Till?
Low-Till metoden anvender vi nøgleprincipperne i Conservation Agriculture. Overordnet betyder det minimal forstyrrelse af jorden ved at undgå pløjning og harvning.
Dette giver permanent plantedække af dyrkningsfladen og et sædskifte, der i sin vekslen mellem forskellige afgrøder kan reducere smittetryk og ukrudtsproblemer, samtidig med at vi fremmer jordbundens struktur.

Hvorfor Low-Till?
Indholdet af organisk stof på mange landbrugsjorde er blevet så lavt, at det kan begynde at påvirke frugtbarheden negativt. Det høje forbrug af tid og ressourcer, der kræves i traditionel dyrkning, presser landmænd på bundlinjen i en tid, hvor der er et misforhold imellem lønniveau og internationalt definerede priser.
En løsning på den dalende jordfrugtbarhed og lønsomhed kan måske ligge i de kulstofbevarende dyrkningsmetoder, herunder Low-Till, som sparer tid og energi til de krævende jordbehandlinger samtidig med at jordfrugtbarheden øges.

Dertil kommer besparelserne på tid og maskinomkostninger, for med Low-Till kan der opnås gode udbytter samtidig med at der spares på pesticider, penge og tid. Til sammen giver det en bedre lønsomhed for landmanden.

En bæredygtig kombination med økologi
Hvis vi kombinerer økologien med principperne fra Low-Till,
har vi den perfekte løsning til fremtidens fødevareproduktion.
En løsning, der sparer drikkevandet for pesticidrester,

giver højere udbytte til ressourceinput, minimerer

klimapåvirkningen og er skånsom overfor biodiversiteten.

Low-Till udvikler maskiner, der kan muliggøre økologisk

dyrkningmed minimale jordbehandlinger.

Det gør vi af hensyn til landmandens økonomi, for at kunne

imødekomme forbrugernes ønsker og af hensyn til klimaet.

Hvorfor kalder vi det Low-Till?

Hos Low-Till.com er vi tilhængere af dyrkningsmetoden Conservation Agriculture også kendt under navnet No-Till, vi mener dog, at vi ikke helt kan undgå overfladiske behandlinger af jorden på vores breddegrader eller hvis vi ønsker at dyrke økologiske afgrøder. Derfor kalder vi det Low-Till.

Også for økologerne

Økologien har efterhånden vundet terræn i hele Danmark. Næsten 1000 landmænd søgte alene i 2017 støtte til omlægning og det økologiske areal svarede ved udgangen af 2017 til to gange Møn. Udviklingen er drevet af en voksende interesse for sundhed og bæredygtighed hos forbrugerne - og det gør økologien til en god forretning for landmanden. Men selvom økologien har ry for at være den mest bæredygtige dyrkningsform, kæmper den med højere CO2 aftryk og lavere udbytter end det konventionelle landbrug.

Dyre jordbehandlinger

Pløjning er et energikrævende dyrkningstiltag, som medfører en voldsom forstyrrelse af de naturlige jordbundsprocesser og -organismer. Ved pløjning får man vendt en pulje af ukrudtsfrø op, som har ligget i dvale siden sidste pløjning og som herved har bevaret sin spireevne. Ved pløjning opblander og fortynder man jordens indhold af organisk materiale, som allerede er under pres, i stedet for i højere grad at bevare materialet øverst, hvor det gør størst nytte. Den øgede omsætning af organisk materiale øger desuden udviklingen af klimagasser, og har dermed en negativ klimapåvirkning.

Tab af kulstof

Pløjning medfører, at jordens overfladelag i en periode ligger helt og senere delvist blottet for plantedække og dermed udsat for vind- og vanderosion.

Særligt udfordringerne med erosion har medført, at man i andre dele af verden i en årrække har eksperimenteret med at reducere jordbearbejdning mest muligt, og helst helt undgå jordbearbejdning. Jorderosion er nemlig på verdensplan en af de væsentligste trusler mod produktion af fødevarer og ved at dyrke jorden uden jordbearbejdning kan dette problem reduceres væsentligt.

Jordens bæreevne

Det ekstreme vejr i Danmark gør landbrugsjorden sårbar overfor oversvømmelser og gør jorden ufremkommelig med store maskiner. Low-till stabiliserer jordstrukturen og giver bedre bæreevne og vand absorption.

Metoden

De første 5 år kræver nøje planlægning og rettidig omhu for at hjælpe jorden med at regenerere efter pløjesål. Man skal derfor indstille sig på en omlægningsperiode, hvor arbejdsbyrden er større og hvor udbytterne ikke vil være maksimale. Kulstofindholdet i jorden skal bygges op og bestanden af orme og nytteorganismer skal opbygges så vi kan få opbygget et godt humus indhold i jorden. Det kræver faglig selvdisciplin og høj selvjustits. Her er en opskrift på, hvordan du kommer i gang:

1. Søg rådgivning, netværk og sparring

Netværk og videndeling er den allervigtigste faktor for succes når du ønsker at omlægge til Low-Till. Sæt dig i kontakt med erfarne Low-Tillere som kan hjælpe dig med at planlægge overgangen og undgå det værste fejl. Nogle af de valg, der skal foretages, er investering i maskiner, og her er der i særlig grad mulighed for at spare penge ved at træffe de bedste valg fra starten. Et godt netværk er en kilde til inspiration og motivation undervejs. Hos Low-Till har vi et bredt netværk af Low-Till praktikere og vi hjælper dig meget gerne med at finde en sparringspartner i nærheden af dig.